Jeg holder meget af at arbejde med en begrænset farvepalette og se, hvad der opstår undervejs. Her har jeg arbejdet med jordfarver, sort og hvid og bygget værket op intuitivt gennem lag og kontraster.
Jeg havde ikke planlagt et landskab, men langsomt begyndte et at træde frem — næsten ud af ingenting. Det er netop sådan nogle uventede øjeblikke, jeg holder allermest af ved at male.

